Mai-Britt Schultz6.10.-11.11. 2018
"Terpentinheks" fra Provins Danmark
Mai-Britt Schultz er uddannet fra Danmarks Designskole i København i 1988. Hun har siden haft et meget nuanceret virker.
Som bl.a. scenograf, projektleder, forfatter, illustrator, højskolelærer, og ikke mindst kunstner og underviser i kunst.
I dag har hun sin egen velbesøgte Kragekær Kunstskole på syd Tåsinge, hvor folk fra ind og udland valfarter for at blive inspireret, og lære at se for at male.
Hun siger selv:
Jeg bor og arbejder i et gammel nedlagt andelsmejeri, midt den smukke natur på det sydlige Tåsinge i det Sydfynske øhav, og er optaget af det at se, opleve og formidle min verden. Det, at male og se, har været en del af mit univers, så længe jeg kan huske.
Jeg kan lide at male det jeg ser, dog er jeg i dag mere optaget af den erindrede virkelighed, end slavisk at gengive den virkelige virkelighed.
Jeg kan med andre ord både lide at male det jeg har set, og det jeg ser. Men altid ind gennem det filter, som er min personlige oplevelse af motivet.
For mig er det at male på mange måder en undskyldning for at se og genopleve det, der optager mig mest,
nemlig hvordan farverne taler sammen og forandres i selskab med andre farver. Rytmen i et billede, bevægelsen og sansningen.
Oplevelsen af lys over landskabet, skyerne og blomsterne, farverne i lyset og skyggen. Bevægelsen og rytmen i en blomsterbuket eller kornet der svajer for vinden.
Hun viser både arbejder på papir, akvarel m.m. foruden en del større blomster og landskabs akrylbilleder på udstillingen.
Udstillinger
Aktuelle
Køb kunsten
Tidligere udstillinger
Ønsker du at udstille?
Aktiviteter
Årskalender
Foredrag
Kunstrejser, udtagelser
Bliv medlem
Sådan bliver du medlem
Medlemsfordele
Kontingenter
Vejle Kunstforening
Formål
Bestyrelsen
Historien
Møllen, Vejle
Kontakt, informationer
Vedtægter
Sponsorer
Kunstbutikken
Links