GrafiskVærksted Vejle

29. juni - 28. juli 2024

”forandring”

”Forandring”

Grafisk Værksted Vejle præsenterer en spændende udstilling med titlen “Forandring,” som åbner lørdag den 29. juni kl. 11. Denne udstilling vil fremhæve forskellige kunstværker, der fokuserer på temaet forandring, både i det personlige og samfundsmæssige perspektiv. Kunstnerne har brugt forskellige grafiske teknikker for at udforske og fortolke dette tema.

Derudover vil der være en mindeudstilling for Ellen Susanne Baldus, som har haft stor indflydelse på den grafiske kunstscene. Denne del af udstillingen vil ære hendes arbejde og bidrag til kunsten, med et udvalg af hendes mest betydningsfulde værker.

Besøgende kan se frem til en rig og inspirerende oplevelse, hvor de både kan reflektere over forandringens natur og mindes en betydningsfuld kunstners liv og værker.

Annette Zierau arbejder konceptuelt og tematisk indenfor et givent projekts område og ender ofte med serier af værker med rod i samme undersøgelsesfelt. For hende er kunsten altid i udvikling og hun anvender forskellige medier, grafik, skulptur og maleri/tegning.Årstidernes smukke forandringer af skoven ved Vejle, har inspireret hende til at lave værkerne til sommerudstillingen på Møllen. Teknik: Akvatinte, dybtryk med kobberplade og trin ætsning, hvor områder fremstår med varierende farvetoner.   

Birgit Frederiksens inspirationen til hendes billeder og temaer finder hun i naturen, menneskelivet og litteratur. Hun er især optaget af kontraster i farver, lys og skygge.Hendes medier er forskellige grafiske teknikker som træsnit, linoleumssnit, ætsning og herunder dybtryk og højtryk. Desuden arbejder hun med tegning, akvarel og foto.

Helle KochForandringen som du fandt, eller som fandt dig.Der er et før og et efter forandringen.

Kurt Ejvinds billedsprog er præget af stor spændvidde både hvad angår motivet og farvens sensitivitet.Han malet og tegnet siden 1980´erne og uddannet på Århus Kunstakademi of fine art, med 4-årig uddannelse som billedkunstner, samt den Frie Kunstskole i Odense, og er nu fuldtidskunstner med eget atelier i Vejle.Hans foretrukne motivvalg er det figurative, men naturens farver og udtryk er også med afsæt.Inspirationen finder han på sin vej gennem livet. Eller han dykker ned i erindringen, der rummer mange historier, som han fortolker. Det er ofte enkeltstående billeder, men kan også indgå i en serie og læses som en helhed.

Maibritt Larsson viser udvalgte værker fra billedserien Alchimia. Værkerne er en sensorisk og nysgerrig undersøgelse af forandringsprocesser. Med afsæt i alkymiens univers bliver billederne til gennem et nærværs baseret møde med materialiteten.Medlem af BKF og Kunsthistoriker.

Niels DamgårdTil udstillingen i år byder han ind med et par motiver udført i linoleum og trykt i to farver. En stadig større bevidsthed om hastige forandringer i bybilledet har de senere år indfundet sig hos kunstneren! Ikke kun én by eller min by, men alle byer skifter hastigt karakter. Denne observation kan være fulgt af en vis nostalgi og udfordre paratheden til at omfavne det nye. Med tilvænning viser det sig heldigvis ofte muligt.

Elisabeth Kiefer, billedkunstner og skulptørI sit kunstneriske virke arbejder hun med mange forskellige materialer og udtryksformer: Tegning, grafik, maleri, keramik m.m.Hendes grafiske værker er ofte fabulerende og humoristiske. Hun arbejder ofte med temaer, hvor grafik, tegning og skulpturer hænger sammen. Hun er medlem af Hybriderne, København, samt medlem af Grafisk Værksted Vejle.

Merete Wøldike grafiske værker er udført i Collografi.  Hun har anvendt sine egne tegninger som grundlag for trykkene. Motiverne er hendes tanker og fantasier af naturens forskellige væsener i dette tilfælde mest de flyvende. Hun har eksperimenteret med farver både i baggrund og forgrund. ”Naturen kalder” kan henlede tankerne på det drama, der udspiller sig i naturen i vores tid.

Peter Wade arbejder ofte ret spontant. Tanker, indtryk, nedfældet i sin skitsebog. Nogle gange ude fra fotos fanget i naturen eller byrummet, men også billeder set på himlen, nogle gange billeder set i overflader. Han arbejder med både høj- og dybtryk med træ- og linosnit og dybtryk i plastplader eller genbrugskarton.

Desuden vil man kunne se værker af Claus Frederiksen. Helle Koch.

Der er åbning af udstillingen lørdag den 29. juni kl. 11. i Vejle Kunstforenings udstillingssted Vejle Mølle Søndermarksvej 1 7100 Vejle. Herefter vises udstillingen dagligt fra kl.12-16 og kan ses frem til den 28. juli mandag og tirsdag lukket.

Der er fri entré.